Museum for Odense

🇩🇰 TILLYKKE TIL MORTEN KORCH MED 150 ÅR I DAG 🌾🦋☘️
Morten Korch (1876-1954) var den mest læste forfatter i sin samtid – mest kendt for sine beskrivelser af den fynske idyl – og i dag, den 17. januar, ville han være fyldt 150 år.

🤔 Men hvad har Morten Korch med TID at gøre? Jo, nu skal du høre.

Det var nemlig i Nyborgladen i 1890 (dengang bygningen stadig stod i Nyborg), at den 14-årige Morten Korch tog sine første tidlige skridt i forfatterkarrieren.

Han stod i købmandslære hos sin onkel, Brandt Korch, og her brugte han de ledige stunder på at skrible på dét, der var nærmest, nemlig brune papirsposer. Tre af poserne med Korchs originale håndskrift er en del af museets samling.

Måske havde netop Morten Korchs læretid i Nyborgladen betydning for begyndelsen på hans karriere. Om læretiden skrev han: ”Der var over den gamle gård med dens svalegange og store lofter noget mystisk og hemmelighedsfuldt, som nærede min fantasi.”

Stort tillykke med den flotte, runde fødselsdag til Morten Korch. Og tak til ham for at sætte ord på den fynske idyl. Nu ved vi alle, at Fyn er fin! 🫶 …

🎓 PIGESKOLEN – EN VEJ TIL HJEMMET ELLER ERHVERVSLIVET? 🗣️
I anden halvdel af 1800-tallet var Marie Jørgensens skole og Louise Wintelers skole de største og mest anerkendte pigeskoler i Odense. Her kunne piger tage eksamen og få en bedre uddannelse, end de tidligere havde haft mulighed for.

Undervisningen skulle forberede pigerne på husmoderrollen, erhvervsarbejde og måske til videre studier.

Til foredrag med museumsinspektør Sissel Bjerrum Fossat kan du høre om, hvorfor piger og drenge skulle undervises hver for sig, hvordan pigernes uddannelse adskilte sig fra drengenes, og hvorfor netop Wintelers og Jørgensens skoler blev så populære.

Det sker søndag den 1. februar kl. 11.30 i Nyborgladen, som en del af @wordfestivaldk.

Med en festivalbillet er eventet gratis.

🔗 Læs mere og køb billet i bio. …

HISTORIEN VED HINDSGAVL ER TRUET AF KLIMA-FORANDRINGER 🌊
Fortidsminder smuldrer langsomt væk nær kysterne. Det gælder også området ved Hindsgavl Slotsbanke – og da stormen Pia i 2023 ødelagde den eksisterende kystsikring, skulle der gøres noget. Hindsgavl Slotsbanke har nemlig flere gange haft en særlig betydning for danmarkshistorien!

👉 På slotsbanken har der i middelalderen stået en ægte kongeborg med et stort murstenstårn, beboelseshuse, stalde og ladegård, formentlig opført i 1200-tallet.

👉 Det er på Hindsgavl Slot i 1295, at den danske konge Erik Menved og den norske konge Erik Præstehader slutter fred – dog kun for en stund.

👉 Den strategiske placering med udkig over Lillebælt har gjort Hindsgavl centralt i flere krige, men også udsat. Senest under Svenskekrigene i 1658, hvor slottet blev belejret og raseret af svenske tropper.

👉 Det nuværende Hindsgavl Slot blev bygget i 1784, og det var her, kong Frederik VI i 1814 underskrev dokumentet, hvor Danmark afstod Norge til Sverige.

På vegne af Slots- og Kulturstyrelsen har arkæologer fra Museum Odense forbedret kystsikringen i området, så voldstedet forhåbentlig kan modstå de tiltagende klimaændringer. …

⛏️ ARKÆOLOGERNES HIDTIL STØRSTE UDGRAVNING 🚧
Når du kører langs motorvejen på Vestfyn, kan du ikke undgå at se det voldsomme anlægsarbejde, der er i gang derude. Det er en ny jernbane, som er ved at blive anlagt, og arbejdet har stået på længe; Museum Odenses arkæologer satte første gang graveskeen i jorden helt tilbage i december 2022, hvor de første søgegrøfter forud for projektet blev trukket.

Siden er det arealmæssigt vokset og vokset – fra de oprindeligt 270 ha til nu 418 ha. Den nye jernbanestrækning er således blevet et af de arealmæssigt største projekter for Museum Odenses arkæologer.

Leder for arkæologerne, Maria Elisabeth Lauridsen, siger: "I december kunne vi så endelig trække den sidste søgegrøft efter tre år. Projektet slutter dog ikke her, for i 2026 venter de to sidste udgravninger, og derefter skal der skrives rapporter over de mange fund, der er blevet gjort undervejs." …

Vi ses vel i det nye år? 😉
Godt nytår fra os alle i TID – Museum for Odense 🫶 …

🪨 ARKÆOLOGER BORER NED TIL ISTIDEN ⛏️
Tror du, at arkæologer bruger teskeer og små pensler, når de udgraver? Tro om igen!

Der skal graveskeer, skovle og endda tonstunge gravemaskiner til, alt afhængigt af hvad der skal undersøges. Og indimellem bruger de også lange bor til at få et indblik i skjulte lag, der ligger flere meter under overfladen.

Netop det var tilfældet forleden, da arkæolog Mogens Bo Henriksen fra Museum Odense skulle undersøge tykkelsen af tørvelag i et mosehul ved Ejby på Vestfyn i samarbejde med en ægte mosespecialist: professor Morten Fischer Mortensen fra Nationalmuseet (som du også ser på videoen).

De bankede en tynd stålsonde flere meter ned gennem tørvelag til istidsleret for at se lagenes tykkelse og sammensætning. Ved at kigge på prøverne kunne de to specialister konstatere, at der for ca. 15.000 år siden har været en mindre sø på stedet.

I de følgende tusinder af år blev kalk skyllet ud i vandet, som lagde sig som et tykt lag på søens bund. Senere, da klimaet blev varmere for omkring 11.000 år siden, begyndte planter og træer at vokse i området. Rester af dem sank til bunds og blev bevaret i det iltfattige vand. Uden ilt går forrådnelse meget langsomt, og det har altså betydet, at selv små kviste er bevaret helt intakte frem til den dag, hvor Mortens bor hev dem op fra mørket igen.

📷 Hvad skal du kigge efter?

👉 I borets skær kan du se overgangen mellem lyse, kalkrige lag fra tiden efter istidens afslutning og mørke tørvelag fra den senere, varmere periode. Skiftet skete for omkring 10.000 år siden.

👉 De små træstumper i tørvelaget er stadig velbevarede, selv om de er 7.000–8.000 år gamle.

Med prøverne har vi et grundlag for at planlægge den udgravning, som skal igangsættes til foråret, for at afdække spor af ofringer fra jernalderen. …